Brug for hjælp til udredning af borgere med psykiske lidelser eller misbrug?
Mange mennesker har pga. psykiske lidelser svært ved at overkomme arbejde, familie og daglige gøremål.
Hos ca. halvdelen fører psykiske lidelser til et problematisk forbrug af rusmidler (eller omvendt), og samtidige fysiske sygdomme og sociale problemer bidrager til kompleksiteten hos mange.
Det kan være en stor udfordring for borger, kommune og region at håndtere dette.

Jeg har som speciallæge i psykiatri mangeårig erfaring med komplekse psykiatriske, rusmiddelrelaterede, sociale og fysisk helbredsmæssige problemstillinger.
Jeg er vant til at samarbejde med forskellige faggrupper på tværs af sektorer og har øje for, hvordan hensigtsmæssig kommunikation kan gøre samarbejdet lettere for alle parter.
Jeg tilbyder gennem NDM Psykiatri helhedsorienteret udredning og vurdering af borgere med psykiske lidelser og/eller rusmiddelafhængighed – herunder psykiatriske speciallægeerklæringer til brug for visitation og effektiv sagsbehandling.
Jeg sørger for, at lægeerklæringen er skrevet i et letforståeligt sprog, så den efterfølgende er brugbar for sagsbehandlingen.
Udover selve lægeerklæringen får sagsbehandler, hvis denne ønsker det, en telefonisk overlevering af erklæringens konklusioner (inkluderet i prisen).
Psykiatrisk speciallægeskøn:
En udarbejdelse af et psykiatrisk speciallægeskøn tager udgangspunkt i allerede eksisterende sagsakter. Ud fra disse oplysninger danner jeg mig som speciallæge i psykiatri et overblik, beskriver status og kommer med forslag til anbefalede fremadrettede tiltag.
Pris: 3.995 kr. (ekskl. moms)
Psykiatrisk speciallægeerklæring:
En psykiatrisk speciallægeerklæring har fokus på borgerens psykiske funktionsniveau.
Som speciallæge gennemlæser jeg de foreliggende akter, taler med borgeren ved 1-2 samtaler samt udreder og beskriver den aktuelle problemstilling, eventuelt via relevante tests.
Samtalerne kan foregå i NDM Psykiatris lokaler i Lyngby, eller i lokale stillet til rådighed af rekvirenten (kørselsgodtgørelse påregnes).
Erklæringen kan anvendes til at vurdere skånebehov og arbejdsmarkedsperspektiv på kort og lang sigt – men den kan også være nyttig f.eks. ved stillingtagen til visitation til støttede psykiatriske boformer, misbrugsbehandling, tværsektorielle indsatser, o.l., og kan komme med anbefalinger, der kan højne borgerens aktuelle funktionsniveau.
Den psykiatriske speciallægeerklæring kan sikre, at både borger og kommune har et grundigt lægefagligt udgangspunkt for fremadrettede tiltag og beslutninger.
Pris: 9.995 kr. (ekskl. moms)
NB: Moms skal tillægges, såfremt erklæringen primært skal bruges til afklaring af retslige/ydelsesmæssige forhold. Erklæringen er momsfri, såfremt formålet primært har behandlingssigte.
Download folder om lægelige ydelser/erklæringer til kommuner her:
NDM Psykiatri – Tilbud til kommuner om psykiatrisk udredning og erklæringer – folder